Sider

søndag den 17. marts 2013

Søndagstanker #3


Hvor blev den uge lige af? Godt, at jeg nåede at få taget nogle billeder, så jeg kan huske den. Det er ikke nemt at blive gammel - 27 er vel også en alder - og glemsom. Og ens led begynder at knirke, som om man skal varmes lidt ekstra op til det dér livet dér. Nå, men her er mine snapshots fra UgenDerForsvandt:

De første to af ugens dage blev der slappet af på smukke Key West helt nede i bunden af Florida. Når jeg siger "slappet af" betyder det læsning ved poolen, sightseeing, cykeltur, øl, sol, drinks, cubanske sandwiches og solbrændte næser. Fantastisk. 
Her er mandens solbrændte, let fregnede næsetip i selskab med ananasdrink. Vi traskede byen tynd for at finde det sted, hvor de blev lavet, fordi de var så fiiiiiine. Smagen levede nu ikke op til udseendet, hvilket nok trods alt var heldigt - både for pengepungen og for leveren. Men det var så skønt at sidde i eftermiddagssolen med en paraplydrink i hånden...
Tilbage til virkeligheden og boxen. Av, sådan en ferie gør ondt bagefter - helt ned i bunden af lungerne. Men der var ingen kære Mutter, for når der er Opens, er det bare med at komme op på hesten igen. Selv om der virker længere derop end normalt, og det er meget hyggeligere at blive nede på jorden og spise pommes. Jeg fik i øvrigt 192 reps i 13.2, hvilket jeg er ganske tilfreds med post-Key-West.
Jeg blev så glad, da jeg åbnede posten i fredags... Konfi-invi fra en af mine søde fætre - og vi kan komme med! En af ulemperne ved at bo så langt væk fra Danmark er, at vi er gået glip af mange familiefester og højdepunkter med vennerne, men JUHU! Nu er vi klar igen fra om en måned!

Lørdag aften stod den på spisning og øldrikning ovre hos et vennepar i anledningen af St. Patrick's Day. Vi var i rigtig god form til den slags efter ferien, og det var en super hyggelig og sjov aften. Er Monk in the Trunk ikke også et fedt navn til en øl? Den var endda økologisk og smagte skønt... Vi sad udenfor og grillede, og det var især festligt, da værternes sprinklersystem gik i gang. Lige midt i vores spare ribs. Jøsses. Vi sprintede ind i sikkerhed, men efter nogle få sekunders betænkningstid, skyndte min veninde sig ud i slagsmarken igen med et "I'm saving the riiiiiibs!". Man er vel CrossFitter!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar