Hvorfor paleo?

Jeg fik for alvor øjnene op for paleo-kosten, da min mand fik Thomas Rodes bog Stenalderkost i julegave af nogle af vores venner. Ind til da var jeg kun faldet over det mystiske begreb nede i vores box, når snakken som så ofte før faldt på mad. Sådan går det af en eller anden grund, når kvinder samles. Mad eller mænd eller børn. Eller hunde. Amerikanerne er usædvanligt glade for deres hunde.

Dybest set handler det om at spise i tråd med det, som vores forfædre gjorde for 10.000-12.000 år siden, for godt nok har omgivelserne og vores evne til at producere mad udviklet sig enormt, men det har vores kroppe og deres evne til at fordøje maden altså ikke. Dengang var vi jægere og samlere, og det er den tankegang, paleo er baseret på. Det uopdyrkede, det vilde, det uforarbejdede.

Jeg elsker mad. Jeg elsker at gå rundt i supermarkederne (når der ikke er skrigende børn, tak) og kigge på spændende ting, jeg elsker til en vis grad at bære indkøbene ind (gratis træning, tak), jeg elsker at lede efter nye opskrifter på nettet, jeg elsker at tilpasse dem til mine egne smagsløg, og jeg elsker at servere maden for folk. Og få ros. Juhuuu.

Nå, men tilbage til emnet. Vi opererer ikke med pasta, brød, sukker og bælgfrugter. Vi opererer til gengæld gerne med friske, lokale, økologiske madvarer, der er sprængfyldt med alle de ting, man bliver stærk og veltilpas af at spise. Af og til opererer vi med et glas rødvin og god, mørk chokolade - begge dele kan forsvares sundhedsmæssigt, og så smager det fantastisk. Paleo a la Stine. Værsgo' at spise!