mandag den 18. februar 2013

CrossFit-konkurrencer


Svedige mænd med spændstig six-pack og veltrænede kvinder med imponerende styrke. Atleter i alle kategorier og størrelser, der kæmper og gør deres bedste for at blive nummer 1. Eller bare gennemføre. At være til CrossFit-konkurrence er noget ganske særligt. Det summer af energi, nerver og godt humør garneret med masser af kokosvand, høj musik og nøje tilrettelagte måltider.

Den ypperste konkurrence er Reebok CrossFit Games, verdensmesterskabet i CrossFit, der løber af stabelen til juli. Enhver CrossFitter har mulighed for at komme til Games, hvis vedkommende kvalificerer sig i de indledende runder, der starter i marts med CrossFit Open og efterfølgende Regionals.

Her i weekenden var jeg til en ganske almindelig konkurrence for at heppe på en kammerat og ejeren af vores box. Jeg var så heldig at støde på Talayna Fortunato derude, som blev nummer 3 ved The Games sidste år. Det er altså en celeb i CrossFit-verdenen!
Og når man nu har en far, som bliver klippet af L.O.C.s frisør og i øvrigt råbe-hvisker: "Så du ham? Det var Hjerne-Madsen?!", inden stakkels Peter Lund Madsen er nået uden for hørevidde, ja så måtte jeg foreviges sammen med hende. Naturligvis.

Jeg tror, at hun har en fedtprocent på halvanden. Kendte mennesker eller ej, så er det altid inspirerende at være af sted til konkurrencer. Jeg har selv deltaget i to af slagsen, og det er en nervepirrende men god fornemmelse at komme af sted og blive målt og vejet i forhold til andre atleter, man ikke træner sammen med hver dag.

Når det så er sagt, er det langt fra alle, der har lyst til at konkurrere, og det kan jeg udmærket godt forstå. I ugen op til min første konkurrence kunne jeg slet ikke tænke på andet og fortrød bitterligt, at jeg havde ladet mig overtale. Især fordi min mand og vores kammerat, som havde været de overtalende, måtte melde fra igen på grund af skader. Fedt. Men jeg fik nogenlunde hurtigt styr på nerverne, klarede det ganske fint og kom både stolt og stærkere ud på den anden side. Sjældent har en øl smagt så godt.

Er man deltager, eller tilskuer for den sags skyld, kan man godt rive en side ud af kalenderen, for konkurrencerne er ofte et heldagsprojekt med måske tre WODs fordelt ud over seks-syv timer, så der gælder om at være beredt. Min køletaske var derfor godt pakket med frokost, frugt og snacks - blandt andet nogle chocolate chip cookies, jeg testede for din skyld. Ja, jeg vil jo helst ikke lægge nogle opskrifter ud, som du bliver ked af at prøve. Det er hårdt arbejde at skrive en blog...

Dem, vi heppede på, og som du kan se billeder af her nedenfor, endte med at blive nr. 17 ud af 59 RX-hold. Det er ret godt klaret, især når der var op til flere toptunede atleter, som havde været med til Regionals og Games. Vores hold slog endda frøken Fortunato og hendes partner på romaskinen, hvilket de bestemt ikke var utilfredse med.








Bagefter, i bedste, dobbeltmoralske CrossFit-stil, blev den veloverståede konkurrence fejret med pizza og øl. Og rødvin. Og så på en søndag. Work hard, party hard.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar