søndag den 10. marts 2013

Søndagstanker #2

Jeg har haft en hektisk uge, som egentlig har budt på lidt af hvert, nu hvor jeg kommer til at sidde og reflektere over det. Det blev for eksempel ugen, hvor der faldt en masse på plads med hensyn til planerne om at vende hjem til lille Danmark. Dejligt. Så er der lidt mere ro på i det autistiske hoved.

Jeg beklager virkelig billed- og tekstkvalitet, men jeg har ikke lavet indlægget her på min egen computer, og lånt computer er i sit mest usamarbejdsvillige hjørne. Fornærmet fnys.

 
Mandag var en rigtig god madlavningsdag. Jeg havde gang i masser af projekter, også til bloggen her, som du kommer til at nyde godt af senere. Det var super hyggeligt at sætte en hel dag af til bare at lave mad. Og træne, naturligvis.

 The Opens startede i denne her uge, og størstedelen af min torsdag og fredag formiddag blev brugt nede i boxen. På selv at træne, på at snakke om WODen og på at være dommer for nogle af de andre. Jeg kommer virkelig til at savne min CrossFit-familie her i Florida, når vi vender hjem til Danmark. De er sgu så skønne.
 
 
Nogle piger, jeg så i stedet kan glæde mig rigtig meget til at komme hjem til, er dem her. De gode gamle fra Thy (indsæt mentale teenage-hjerter!). Havde fantastisk hyggelig og sjov Skype-date med dem fredag over middag, og jeg var helt varm om hjertet resten af dagen.

 
 Stemningsbillede fra vores netop påbegyndte ferie til Key West - mellemstop på Key Largo, hvor vi ikke kunne modstå de fine drinks ved poolen. Skønt med afslapning og paraplyer og solskin og gode venner... Og jeg kan næsten lade være med at nævne, at kronen på min ene kunstige fortand (øh, meget lang historie) knækkede på forsiden og faldt af, så jeg nu sidder med halv porcelæn og halv forslået tand. Pænt. Praktisk. Især når man er på ferie. Ikke flere storsmilende billeder her fra.

 
 Morgen på Key Largo. Stilhed, solstråler, fuglekvidder og fugt i marsken (sidstnævtne var mandens filosofiske betragtning, men det skal der jo også være plads til)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar