Søndagstanker #4

Måske skulle jeg lade overskriften hedde Sene Søndagstanker i stedet for, for vi er da godt nok ude i sidste øjeblik - "vi" er i øvrigt mig, der bruger pluralis majestaetis, når jeg stresser lidt. Det har været en hård uge med masser af sociale aktiviteter grænsende til en OD. Over dose that is. I amerikanertid er nærmer vi os klokken 18, og i aften kører vi videre med partytoget, da der er farvelfest for vores gode kammerat, som flytter til NY. Hvis jeg stadig havde en sofa og et tv, ville jeg nu nok have foretrukket bare at smide mig og slå hjernen fra, men men men... Nå, her er billeder fra ugens højdepunkter!

Der bygges videre på planerne hjemme i Danmark, og jeg fik - oven i alt det andet praktiske, jeg roder rundt med - søgt ind på mit drømmestudie. Tjek. Så det skulle gerne hedde Aarhus pr. 1. september.

Torsdag aften bød på hyggelig surprisemiddag for en kammerat på en kinesisk restaurant - torsdag var startskuddet til fuld-skrue-på-selskabslivet-med-alt-for-meget-mad-og-for-mange-drinks. God påmindelse fra lykkekagen, god aften, god mad, godt selskab.

Fredag formiddag røg sofa og tv. Ikke særlig hjemlig lejlighed efterhånden, men vi vil egentlig hellere sælge tingene lidt tidligt end at skulle stresse over det, når afrejsedatoen er lige op over... Det kan være, at der bliver tid til at kigge sidde og kigge hinanden lidt i øjnene som fjernsynsløse i næste uge, hvor der er knapt så meget på programmet.

I disse Opens-dage kommer vi ikke udenom CrossFit. Det fylder jo en del i mit liv. Og lige nu minder mine super ømme lårmuskler og håndflader mig om den tredje WOD, der bød på 12 minutter med 150 wall balls og 90 DUBs for mit vedkommende. Jeg er svært tilfreds med, at jeg klarede den med hele 12 sekunder igen, for så sjovt er det altså heller ikke at gå ned i hug med 6 kg tung bold og kaste den ½ meter over hovedet 150 gange for derefter at skulle lave 90 dobbelthop med gummiben...

Lørdag aften bød på fødselsdagskomsammen hos en af mandens danske kammerater - hans kæreste bad mig meget pænt om, om jeg ikke kunne betales fra at lave en vandbakkelseskagemand i bedste danskerstil, og det kunne jeg naturligvis. Der skulle ikke mangle noget! Og fødselaren fødselsdagsbarnet blev meget glad. Og jeg fik meget ros. Det er nu hyggeligt at kunne dele lidt ud af den danske kultur...